KVALITETSSIKREDE OG GENNEMTESTET
KVALITET OG HYGIEJNE BLANDT VERDENS BEDSTE
Den faglige stolthed sammen med vores moderne og effektive systemer til styring af kvaliteten er alfa og omega, for at vi kan levere produkter af den høje standard, som vi gør. Vi formår at fastholde et ekstremt, højt niveau, når det gælder hygiejne og håndtering af de friske råvarer gennem hele produktionen frem til kunden. Vores kvalitet og hygiejnekrav er derfor blandt verdens højeste.
Frisk fisk fra leverandør til forbruger
Vores laks og ørreder er nøje udvalgt fra godkendte leverandører, som hver især lever op til samme høje kvalitetskrav, vi sætter for vores egen virksomhed. Vores sporingssystem gør det muligt at følge og spore hver enkelt fisk gennem hele produktionsprocessen og frem til kunden. Vi har sikret os, at vores fisk er opdrættet ansvarligt, og at alle vores råvarer er rene naturprodukter, som er behandlet på et håndværksmæssigt og fagligt, højt niveau.
Kun salt, røg og krydderier
Vi sætter en ære i rene råvarer, og derfor er vores fisk garanteret uden tilsætningsstoffer så som farvestoffer og smagsstoffer. Salt, røg og evt. spændende krydderier er det eneste vi tilsætter den friske fisk. Alle vores produkter får samme kærlige behandling og gennemgår de samme processer og kontroller.
Vi går aldrig på kompromis med standarden eller kvaliteten.
Certifikater
Norlax har en række forskellige certifikater. Certifikaterne dokumenterer Norlax’ produktsikkerhed. Der bliver løbende holdt kontrol med fødevaresikkerheden gennem den danske Fødevarestyrelse suppleret af vores egenkontrol baseret på HACCP-system samt vores meget omfattende, internt analyseprogram. Derudover har alle medarbejdere været igennem et hygiejnekursus.
Læs kontrolrapporterne fra Miljø og Fødevareministeriet her.